BILLETSALG hverdage 12-16:00 Telefon 47 76 02 94
GJETHUSET • GJETHUSGADE 5, 3300 FREDERIKSVÆRK • TLF 40 70 50 30
CAFÉ og BILLETSALG: tirs-fre 12:00-16:00, lør 10:00-13:00 + ifb. med arrangementer
Burhan G vender tilbage
Det er en stor fornøjelse at vi kan byde Burhan G tilbage til Gjethuset d. 10. marts 2017.  


Burhan G udkommer her til efteråret med sit nye album, et album han har arbejdet på i ca to år. 1 single ’Lucy’ er fortællingen om pigen der skruer op for din selvtillid, frister li’som ”Lucifer” og tager dig med på spændende og (måske) forbudte eventyr. Der er skruet ned for balladerne og op for ballademageren Burhan, som oser af kækt musikalsk overskud på sin nye single, der desuden gæstes af den danske rapper, Jooks. Og ’Lucy’ får følgeskab af endnu flere fristelser fra Burhan G, som senere dette efterår, er klar med sit femte studiealbum. 
 
Burhan G står ikke bare for grundighed i hans musik i æteren, men i den grad også når han er ude med sit band live. Også denne gang flytter Burhan G grænser for liveoplevelsen for publikum. overskriften er “showtime” og det bliver det med garanti. Der kommer til at være håndplukkede musikere fra hele verden som i fællesskab kommer til at skabe et show som Burhan G vil have det og vigtigst af alt forhåbentligt også som publikum vil have det. 
21. september 2016