BILLETSALG hverdage 12-16:00 Telefon 47 76 02 94
GJETHUSET • GJETHUSGADE 5, 3300 FREDERIKSVÆRK • TLF 40 70 50 30
CAFÉ og BILLETSALG: tirs-fre 12:00-16:00, lør 10:00-13:00 + ifb. med arrangementer
JACOB DINESEN - Nyt navn til sommerkoncert
Det er med stor glæde vi kan offentliggøre Jacob Dinesen, som 3. navn til dette års store udendørskoncert d. 12. august. 

Sammen med Tv2 og Keeping Legends Alive vil Jacob Dinesen stå for musikken på en fantastisk koncertaften på Gjethuspladsen. 

På utrolig kort tid har den 21 årige sanger/sangskriver slået sit navn fast. I adskillige uger har hans seneste hit ”Roll With Me” været den mest spillede sang på DR P4.
Jacob Dinesen er en original sangskriver. Hans tekster indeholder langt mere substans end det, man sædvanligvis møder i tekster fra så unge sangskrivere.

Allerede på sit første album, som indeholdt 2 flotte radiohits (”Dancing Devil” og ”Will You Stay”), viste Jacob sin evne til at skrive og indspille iørefaldende sange. Med det nye album tager han endnu et skridt mod en understregning af sit store talent som sangskriver og performer i det brede landskab, som folk/rock/americana/pop udgør. På forhånd har de 2 singles ”Beautiful Sight” samt ”Roll With Me” fra det nye album vist, at Jacob Dinesen er i stand til at følge op på hitfronten, og faktisk også til at overgå sig selv. 
 

Til trods for sin unge alder har Jacob Dinesen spillet masser af koncerter i ind og udland. Med sin flotte og powerfulde stemme, har han imponeret et stort og bredt publikum. Han er en utrolig stærk og karismatisk performer. Dette uanset om han optræder på de store scener med sit band, eller han optræder som storyteller alene i selskab med sin akustiske guitar.
 

Flere af Jacobs mere etablerede artist-kolleger samt en række mediefolk har spået ham en stor og succesrig fremtid inden for musik og entertainment. Således udtaler den populære og respekterede radiovært og musiker Alex Nyborg Madsen: ”Han er et af de største talenter, jeg har hørt i en del år”  
1. marts 2017