BILLETSALG hverdage 12-16:00 Telefon 47 76 02 94
GJETHUSET • GJETHUSGADE 5, 3300 FREDERIKSVÆRK • TLF 40 70 50 30
CAFÉ og BILLETSALG: tirs-fre 12:00-16:00, lør 10:00-13:00 + ifb. med arrangementer
Efterårssæsonen sættes i gang af Rune Klan
D. 14. september går efterårssæsonen for alvor i gang med komiker Rune Klan. 

3 år efter succesen med ‘Det Stribede Show’ er den, overalt i verden, anerkendte tryllemester og komiker Rune Klan tilbage på de danske scener med et nyt one-man show. Hans femte i rækken.

Komikken og den skarpe replik er i en liga for sig, men trylleriet er og bliver omdrejningspunktet og det helt unikke varemærke. Med ‘Barnløs’ vil karismatiske Rune Klan med sin afvæbnende facon, byde på masser af overraskelser, nye tricks og banebrydende ideer samt en stadig nysgerrighed til det publikum, som han elsker at forkæle.

Trods sine godt 40 gode leveår, har ‘Klanen’ endnu ikke børn. Det betyder selvfølgelig en masse fritid og dermed god luft i kalenderen til at skam-øve et trick eller en joke til den ultimative perfektion.

Tiden siden sidste turne er brugt på blandt andet masser af tryllekongresser over hele verden, komedieserien “Tomgang” med makker Øgendahl og det helt nye web fænomen Trickyleaks med one-take tryllevideoer.

Efteråret byder også på mange andre fantatiske navne - Anne Linnet, The Savage Rose, Pretty Maids og mange flere


6. september 2017