BILLETSALG hverdage 12-16:00 Telefon 47 76 02 94
GJETHUSET • GJETHUSGADE 5, 3300 FREDERIKSVÆRK • TLF 40 70 50 30
CAFÉ og BILLETSALG: tirs-fre 12:00-16:00, lør 10:00-13:00 + ifb. med arrangementer
Første 2 navne offentliggjort til Nye SKud
Gjethuset og VICETALENTS præsenterer for kun 3. gang deres nye festival NYE SKUD - Festival for nye musiknavne fra den danske musikscene. 

Første navn på plakaten er Rest in Beats 

"Through an interdimensional gate in the deepest expanses of Dark Space comes the highly addictive rhythm n’ flow of Copenhagen-based Rest in Beats” - Vice

Rest In Beats er snørklet dansk poesi der hviler ovenpå levende, tektoniske, triphop beats. 
Duoen består af to legesyge sjæle. som er kendt for deres intense synergi på scenen og samspillet mellem de to har vakt begejstring på spillesteder og venues over det meste af Danmark. 

Forsanger Rezwan Farmi’s ekspressive vokal og dragende, poetiske tekstunivers skaber, sammen med Sebastians leg med samplere, synthesizere og pladespillere, en intens og nærværende lyd, der til tider fører tankerne hen på triphop legender som Portishead eller danske Under Byen.

I december 2014 udgav Rest In Beats deres roste debut EP “Stadig med, Stadigvæk” gennem Machine Drops Productions. Efterfølgende udgav gruppen sangen “Fugle kan Dø”, der stadig bliver flittigt spillet på P6 og nummeret er kåret af den elektroniske musikblog Regnsky som et af de bedste numre i 2016. 
De er i år (2017) kåret som én af Årets Vindere af DRs talentudviklingsprogram Karrierkanonen, hvis tidligere vindere bl.a. tæller Ida Gard (2008) og Katinka (2015). Pt. arbejder de på deres næste EP, der er sat til udgivelse i primo 2018. 

”Sammenspillet mellem Rezwans forførende vokal og ydmyge fremtoning og Sebastians velsmurte beats kastede sammen med de velskrevne dansksprogede sange tryllestøv over publikummet, forbløffede dem og efterlod dem forpustede tilbage” (Gaffa)

2. navn på plakaten: Moody 

Bag navnet MOODY står den 22 årige producer og singer/songwriter Josefine Moody. Hendes musikrejse begyndte i starten af 2016 og hun udgav sin debut EP ‘Golden Souls’ i november måned. I takt med udgivelsen af hendes EP, blev hun også Ugens Kanon på DR’s KarriereKanonen, hvor hendes musik blev spillet på P3 over en længere periode og senest blev hun én af de 3 vindere af Karrierekanonen efter en overbevisende finale optræden på Smuk Fest 2017. 
To singler (Karma & Taboo) og 200k streams senere er Moody klar til at indtage spillesteder i hele landet. 

Hendes musik er blandingen af elektronisk pop og sexet R&B, mens hendes tekster emmer af ungdommelig rus og alkoholiserede følelser. Man får en komplet Copenhagen-by-night-feel på hendes EP. I hendes tekster bliver der især fokuseret på de afgrundsdybe kærlighedsorger, som rammer én helt ind i hjertet. Indlevelsen i hendes tracks er gribende og man kan ikke andet end at blive fanget af helheden i hendes musik. 

instagram: josefinemoody
soundcloud: www.soundcloud.com/moodyxx 
Spotify: https://open.spotify.com/artist/3dc8GE8OFvSyzXZJwllDtU


“Moody er ikke bare en talentfuld sanger og sangskriver, men er også en talentfuld producer. Hendes udvikling bliver rigtig spændende at følge og kan forhåbentligt samtidigt inspirere endnu flere piger og kvinder til at producere musik. Vi har brug for jer.” – Lasse Persson, A&R, Copenhagen Records

”Moody er et godt bud på en dansk elektro-r&b-stjerne, der kan komme langt. Med virkemidler som gennemarbejdede tunge, forførende rytmer og en vokal, der både demonstrerer styrke og skrøbelighed får hun på overbevisende vis slået fast, at hun er one to watch.” – Spinnup Scout, Nanna Mejer Sørensen

Flere navne vil blive offentliggjort i nær fremtid
7. november 2017