Gjethusets nye børneklub byder på spændende events året rundt for børnefamilier!

Tilmeld jer børneklubben og få gode tilbud og informationer om børneevents i Gjethuset og i Halsnæs Kommune.

Børneklubben er et samarbejde med Bibliotekerne i Halsnæs Kommune.

Fokus i Halsnæs Børneklub er på at skabe noget mere kultur sammen og danne et fællesskab hvor oplevelserne kan vokse med tiden og vi sammen kan give en masse nye generationer bekendtskab med kultur i bred forstand.

Ulrik Münster-Swendsen, kunsterisk og administrativ leder af Gjethuset, fortæller om den nye børneklub; ”Tanken er, at samle en masse børn og familier i en kulturelbørneklub. Vi vil bruge klubben som afsæt til at skabe tilbud der henvender sig direkte til børnene. Vi vil blive ved med, at have de store “børneartister” fra Ramasjang osv. men visionen er at udvikle flere kulturelle tilbud i mange andre retninger. Vi har mange drømme og ideer til hvad vores nye klub kan indeholde og pt arbejder vi med workshops, teaterdage og maledage i galleriet, efterårsferieaktiviteter, LAN-party, LEGO byg. Osv. Jeg håber også at klubben kan tiltrække lokale kræfter, som har lyst til at være med til at skabe og gennemfører arrangementer”.

Det koster ikke noget at være med i Børneklubben. At være medlem betyder til en start modtagelse af nyhedsbreve og rabatlinks til udvalgte børneevents.

Børneklubben er for alle familier med børn i alderen 2- 14 år.

Børneklubben findes også på facebook – Kom med i gruppen HER 

Bliv medlem – skriv til Gjethusets Børne-event-koordinator Heidi Liv Stougaard på heidi@gjethuset.dk. Oplys venligst: Forældrenavn, mail, telefonnummer, postnr. samt barnets/børnenes navne og fødselsår.