Info

Andreas Brantelid & Christian Ihle

Frederiksværk Musikfestival præsenterer:

Mandag d. 8. juli kl. 20.00
ANDREAS BRANTELID, cello og CHRISTIAN IHLE HADLAND, klaver

Andreas Brantelid er en af Skandinaviens førende cellister. Andreas fik sin debut med orkester i en alder af 14 år, hvor han spillede Elgars Cellokoncert med Det Kgl. Kapel. Siden da har han optrådt som solist med førende orkestre og som særdeles efterspurgt kammermusiker. Han optræder ofte på flere af de mest betydningsfulde festivaler rundt om i Europa, og har heldigvis stadig tid og lyst til at komme til Frederiksværk, hvor han har et stort og trofast publikum.
Christian Ihle Hadland blev født i Stavanger i 1983 og begyndte at spille klaver som otteårig. I en alder af elleve blev han optaget som studerende ved Rogaland Musikkonservatorium, og i 1999 blev han elev af professor Jiri Hlinka ved Barrat Dues Musikkinstitutt i Oslo. Christian Ihle Hadland fik sin debut med Kringkastingsorkesteret som 15-årig, og har siden spillet med alle førende orkestre i Norge, Sverige og Danmark. I 2009 blev Christian Ihle Hadland udnævnt til kunstnerisk leder for Stavanger International Chamber Music Festival sammen med den svenske klarinettist Martin Fröst.

Nummererede siddepladser

Pris kr. 200,- inkl. billetgebyr
PARTOUTBILLET kr. 1670,- inkl. billetgebyr