Andreas Brantelid m/ venner
Obs. Mulighed for tilkøb af mad inden koncerten – En tapastallerken fra Ninas mad og gårdbutik. (Mad serveres fra kl. 18.00 – prisen er ekskl. drikkevarer men der vil være postevand til rådighed for spisende gæster inden koncerten)
Frederiksværk Musikfestival præsenterer:
ANDREAS BRANTELID M/ VENNER
VIOLIN: Adam Koch, Michael Germer, BRATSCH: Eivind Ringstad, Michael Grolid. CELLO: Andreas Brantelid, Ingemar Brantelid.
Årets afslutningskoncert i Frederiksværk byder på musik af store dimensioner. Og med Brahms’ Strygesekstet som sidste værk i sæson 2023, vil publikum få en afslutning, der vil blive siddende i hukommelsen i lang tid.
Andreas Brantelid, som for anden gang spiller på en af festivalens aftenkoncerter i år, har inviteret sin far, Ingemar Brantelid til at være med. Ingemar er også et kendt ansigt på festivalen, og har en lang og glorværdig cellokarriere. Og så er der violinisterne: Adam Koch og Michael Germer – to af de mest bemærkelsesværdige unge talenter i øjeblikket.
Kun en anelse ældre er de to norskfødte bratschister Eivind Ringstad og Michael Grolid. Der er udøst mange rosende superlativer over deres formåen.
Så det kan kun blive en helt uforglemmelig aften. Og love godt for fremtiden.