Info

ARS NOVA COPENHAGEN

Frederiksværk Musikfestival præsenterer:

ARS NOVA COPENHAGEN M/ DEN DANSKE KLARINETTRIO:

Søren Kinch Hansen, dirigent, Ron Chen-Zion, klarinet, Jonathan Slaato, cello, Martin Quist Hansen, klaver

 

Om musikerne:

ARS NOVA Copenhagen blev grundlagt i 1979 og har for længst etableret sig som et af verdens fineste vokalensembler. Ensemblets chefdirigent og kunstneriske leder siden 2003 er den anerkendte engelske dirigent Paul Hillier, men ved denne lejlighed dirigeres ensemblet af den erfarne kordirigent Søren Kinch Hansen.

Ensemblet har specialiseret sig i fortolkningen af renæssancens polyfone kormusik og ny vokalmusik, der udføres med præcision og nerve og med en sound, som vækker opmærksomhed overalt i verden – og har igennem årene turneret i mere end 35 lande. I de senere år har Ars Nova bl.a. gæstet Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Finland, Sverige, Norge og Kina. I 2019 var gruppen for anden gang medarrangør af det nordiske festivalprojekt The Nordic Choir Expedition.

Ved denne lejlighed er programmet nyere dansk kormusik, og spændende bliver det at høre Niels Rosing-Schouws fire sange til tekst af den irske forfatter James Joyce.

Sammen med Ars Nova Copenhagen spiller Den danske Klarinettrio, der blev dannet i 2016 af tre fremtrædende medlemmer af Ensemble MidtVest. Trioen har udmærket sig med klarinettriorepertoiret af Beethoven og Brahms, mens de også har kastet lys over forsømte eller ukendte partiturer og har introduceret publikum verden over til værker af danske komponister som Vagn Holmboe og Per Nørgård. Trioen har indspillet værker af begge komponister for det danske plademærke Dacapo

 

Program

Per Nørgård ( 1932 -): Jorden er som et Barn, for kor (1980) (Tekst: Rainer Maria Rilke)

Per Nørgård: Singe die Gärten, mein Hertz, for kor, klaver og cello (1974)

(Tekst: Rainer Maria Rilke)

 

Niels Rosing-Schouw (1954 -): Where the Willows Meet (2005) (Tekst: James Joyce)

Strings in the earth and air

My Dove, my beautiful one

From dewy dreams, my soul, arise

Sleep now 

 

Johannes Brahms (1833-1897): Trio for klarinet, cello og klaver, Op. 114 (1891)

Allegro

Adagio

Andantino grazioso – Trio

Allegro

Peter Bruun (1968 -): The Rain at Sea for kor, klarinet, cello og klaver (2020) (Tekst: Don Paterson)

Unummererede siddepladser