Info

BJARKE MOGENSEN OG JOHAN BRIDGER

Frederiksværk Musikfestival præsenterer: 

BJARKE MOGENSEN og JOHAN BRIDGER:

BJARKE MOGENSEN, accordeon, og JOHAN BRIDGER, percussion

 

Om musikerne:

Bjarke Mogensen er nærmest indbegrebet af Frederiksværk Musikfestival. Det er snarere reglen end undtagelsen, at han står på festivalprogrammet, lige siden vi hørte ham første gang i 2007. Bjarke Mogensen har markeret sig som en af de mest efterspurgte og alsidige musikere på den klassiske musikscene i Danmark. Mange husker nok Bjarke Mogensen som vinder af DR’s klassiske musikkonkurrence “Spil for livet”, hvor han overraskede både seere og jury med sit usædvanlige instrument og musikerskab. Hans unikke beherskelse af instrumentet har siden bragt ham rundt i hele Verden, hvor han har gæstet koncerthuse som Concertgebouw i Holland, Carnegie Hall i New York samt præsidentpaladset Kreml i Rusland.

Ved denne lejlighed spiller han sammen med percussionisten Johan Bridger, der blev født i 1976 i Malmö. Han er uddannet i Sverige og USA, og han behersker et meget bredt repertoire lige fra J.S. Bach til den helt moderne musik, og han er ofte med ved uropførelser af nutidige komponister.  I tilgift gør han også en stor indsats for at inspirere andre og måske yngre percussionister blandt andet gennem MasterClasses.

 

Program:

Bo Holten (f. 1948): Veils Of Pandora  (1992) 

 

Torbjörn Iwan Lundquist (1920-2000): Duell (1966)

 

 Lil Lacy (f.1985): DANCE (uropførelse)

 

 Astor Piazzolla (1921-1992):

Novitango

Vibrafonissimo

 

 

 

Unummererede siddepladser