Info
  • Dato
    21.
    Marts
    2021
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpris
    120 kr.
  • Genre
    Teater

Teater: Blod Svigt & Tårer

BLOD, SVIGT & TÅRER

En Shakespeare collage over magtens intriger, begær og pinligheder

GJETHUSET inviterer til en aften fuld af blod, forræderi og groteske skabninger. Et nutidigt politisk univers baseret på et historisk teatralsk univers.

Teaterspot ved Vivi Holm skriver –  “Bådteatrets neddyk i Shakespeares univers er intenst teater med alle de ingredienser, der gør den ”lille” forestilling til en stor teateroplevelse.”

 

Claudius, Richard III, Lady Macbeth, Brutus og Jago. Ud over at det er personer i Shakespeares stykker så personificerer disse navne bl.a. svig, intriger, ambitioner og ondskab.

På trods af langt over 400 års historie er Shakespeares persongalleri den dag i dag så sammensat og kompleks, at vi stadig kan hente inspiration fra teksterne. Hans værker lever videre både i sproget, på scenen og som den eksistentielle surdej i helt ny dramatik.

Men hvad kan vi så bruge Shakespeares persongalleri til i dag?

Magten og dens degeneration er også et højaktuelt emne i dag. Bådteatret stiller spørgsmålet – har det overhovedet ændret sig?

Den vestlige verden har bl.a. Berlusconi, Trump og Orbán, og disse politikere er ovenikøbet allesammen folkevalgte. På Shakespeares tid skulle man i det mindste slås om tronen.

 

Naser Khader, udtaler i et interview at han også ser tydelige paralleller mellem Shakespeares magtbeskrivelser og nutidens politik.

”Jeg har det med Shakespeare, som jeg har det med Jerusalem. Jeg vender tilbage et par gange om året, og jeg lægger mærke til nye detaljer hver eneste gang. Det er det, der gør ham langtidsholdbar. Han beskriver det sammensatte menneske, som kan rumme modsætninger. Kærlighed, jalousi og hævn. Alle mennesker indeholder både det smukkeste og det grimmeste på én gang, og han beskriver, hvad der kan få de forskellige sider frem i os.”