Bodyslam! Wrestling
Vi bringer Bodyslam! Wrestling til Frederiksværk! I Danmark er wrestling mere populært end nogensinde. BODYSLAM Wrestling har tage landet med storm efter utallige udsolgte aftener, og succesen der var Skandinaviens største wrestlingshow til dato, i Poolen i København. Resten af landet står nu for skud og i efteråret 2025, kan ruller Slam ‘Em All Tour ud på landevejene.
Du er midt i den vanvittige stemning, når der er øl i hanerne og action i ringen, ringside til Skandinaviens vildeste wrestling-show. Det kan nu opleves live på deres Slam ‘Em All Tour i efteråret 2025.
Bodyslam! Wrestling – Stemningen skal opleves live
Underholdningsvold fra øverste hylde er en selvfølge. Det bliver i selskab med BODYSLAM Champion Michael Fynne, “King of the Bullrope Match” Bam Bam Quaade, den evige underdog Toby Zane, det 17-årige stortalent Madison Marley og alle de andre BODYSLAM-favoritter. Stemningen skal opleves live, hvor hvert drøn i ringen giver genlyd. Og du som publikum er med til at løfte det hele til et andet niveau.
Wrestling er helt sit eget, og BODYSLAM har etableret sig som det fremmeste forbund indenfor pseudo-sporten i Skandinavien. Det i takt med at genren vinder mere og mere indpas i det kulturelle landskab. Det store kørekort i øretæver engros kommer frem når den overdrevne action og de karikerede karakterer går helt over gevind i jagten på guld og personlige opgør.
En ting er sikkert. Det kommer ikke til at gå stille for sig, når det vildeste wrestling show i landet tager by efter by med storm i efteråret 2025. Slam ‘Em All!
Dette er første gang, Gjethuset lægger hus til et show af denne kaliber. Det bliver en oplevelse, du ikke vil gå glip af. Sæt kryds i kalenderen, find din indre wrestling-fan frem, og gør dig klar til en aften, hvor der ikke bliver sparet på hverken dramatik eller underholdning.
Arrangementet er stående.
Det er muligt at bruge årskort.