Info

CARL NIELSEN KVINTETTEN

Frederiksværk Musikfestival præsenterer: 

CARL NIELSEN KVINTETTEN:
Kenny Staškus Larsen, fløjte, Daniel Bogorad, obo, Nicolai Eghorst, klarinet, Christian Vinter, horn, Magnus Koch Jensen, fagot

 

Om musikerne:

De fem medlemmer fra Carl Nielsen kvintetten startede samarbejdet i 2006 og har siden spillet utallige koncerter på diverse festivaler i Danmark. Som individuelle musikere har de rakt langt ud over landets grænser og høstet roser for deres spil. De bliver ved med at holde fast i en kontrolleret, men yderst livlig stil og er ikke bange for at komme langt ud over scenekanten.

De fem musikere har alle det til fælles, at deres musikalske grobund blev lagt i Tivoli-Garden, hvor de har marcheret haven tynd. Nu, flere år senere, besidder de stillinger rundt omkring i de danske symfoniorkestre, men meget af deres sparsomme fritid bliver brugt på at spille sammen. 

I 2014 vandt de 2. prisen ved P2’s Kammermusikkonkurrence, og i 2015 vandt de 1. pris samt prisen for bedste fremførelse af Carl Nielsens blæserkvintet i Carl Nielsen International Chamber Music Competition. Så det er med stor forventning og glæde, at vi ser frem til at høre dem fremføre netop dette banebrydende danske stykke kammermusik her i Frederiksværk.

 

Program:

Emmanuel Chabrier (1841-1894): España, Rapsodi (1883) (arr. Kenny Staškus Larsen)   

 

Jacques Ibert (1890-1962): Tre korte stykker (1930)    

Allegro

Andante

Assez lent – Allegro scherzando

 

Ludwig van Beethoven (1770-1827): Oktet, Op. 103 (1792) (arr. Mordechai Rechtmann)    

Allegro

Andante

Menuetto

Finale: Presto

 

-pause-

 

Carl Nielsen (1865-1931): Blæserkvintet, Op. 43 (1922)    

Allegro ben moderato

Menuetto

Præludium: Adagio  

Tema con variazioni: Un poco andantino

 


Programmet præsenteres af Carsten Wiedemann

Nummererede siddepladser