Info

Det Kgl. teater: Postyrium

Postyrium – Det Kongelige Teaters børneunivers

Nysgerrige børn kan igen prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, triller rundt i landet og løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, som teatre kan.
I de flotte containere kan børn, deres forældre, skolelærere og pædagoger træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik. Man kan bl.a. prøve at træne balletrin foran et stort spejl, som i en rigtig prøvesal, lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven, klæde sig ud i kostumer og lave sine egne teaterstykker og meget, meget mere. I Postyrium – Det Kongelige Teaters børneunivers er der plads til fantasi og drømme – både de store og de små.

Postyrium – Det Kongelige Teaters børneunivers har besøgt udvalgte byer i hele landet siden september 2021,og siden har mere end 55.000 børn og deres voksne lagt vejen forbi den magiske teaterlegeplads.


Anbefales for børn fra 4-10 år. Det er gratis at besøge Postyrium – Det Kongelige Teaters børneunivers. (Ingen tilmelding)

Åbningstider:

Skole og institutions-åbent fra 10-12.45 (Hverdage). Tilmelding gennem Halsnæs Kommune.

Tirsdag – onsdag: 12.45-16.00

Torsdag- lørdag: 10.00 -16.00 (Kristi Himmelfart)