Info
  • Dato
    20.
    September
    2024
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpris
    250 kr.
  • Genre
    Pop
Unummererede siddepladser

Dicte

I 2024 bliver det muligt at opleve Dicte live når hun spiller på en række af landets danske festivaler med sit band The Diamonds og senere drager på tour ud til spillestederne i efteråret. Til koncerterne præsenterer Dicte sit nye album men også sange fra hendes bagkatalog; bl.a. All I Want Is You og Stronger der til dato er en af Dictes mest afspillede radiohit, kun overgået af ny klassikeren If This Is Cool og julesangen Drømte mig en lille drøm. Derudover spiller Dicte sange hun elsker, fra andres sangskatte.

Spørger man nogle af landets musikanmeldere, så er en koncert med Dicte veloplagt og stålsat, der er magi og inderlighed og øjeblikke af skønhed mixet med rå attitude. Hendes sange kryber ind under huden på lytterne, de er rene, stærke, sfærisk og forfinede og altid med den stærke vokal i centrum. En anmelder har udtrykt det som ”en sanselig rejse man ikke har lyst til at vende hjem fra”.

Dictes seneste album ’All Good As It Is’ fik en flot modtagelse hos anmelderne tilbage i 2021:

EB; ‘Dicte overrasker…’, Politiken: ‘Dicte har næppe nogensinde sunget med større overblik….’, Weekendavisen: ’Veteranen Dicte slår sit format fast…..’, JP: ’Det er klassisk sangskrivning fra en af landets bedste sangerinder’.