Info

Eskær Trioen m. Ettore Causa

ESKÆR TRIOEN M/ ETTORE CAUSA

Julie Eskær, violin, Emilie Eskær, cello, Charlotte Thaning, klaver, Ettore Causa, bratsch

Eskær Trioen, som fejrede 25-års jubilæum i 2019, er et af Danmarks mest erfarne og kunstnerisk sammensmeltede kammerensembler og har gennem mere end 25 år haft en succesfuld koncertkarriere i ind- og udland. Trioen er kendt for deres medrivende samspil og bevæger sig frit i hele triolitteraturen fra de ældste værker til nykompositioner tilegnet trioen selv. Siden trioen i sin tid vandt 1. pris i P2’s Kammermusikkonkurrence såvel som priser i flere internationale kammermusikkonkurrencer, har de haft en særdeles aktiv koncertvirksomhed og optrådt i de fleste europæiske lande. I 2021 startede Eskær Trioen en årlig mini-kammermusikfestival i København, som de kaldte ”Klassiske sommerkoncerter på Nordatlantens Brygge”. Trioen har desuden flere prisvindende cd-indspilninger bag sig; bl.a. Brahms’ samlede klavertrioer.

Ettore Causa er violaprofessor på Yale Universitet, USA. Han er kendt for sit passionerede og engagerede musikerskab og regnes for en af tidens førende pædagoger og bratschister. Ettore Causa optræder både som solist og kammermusiker på diverse internationale festivaler og i koncertsale som Carnegie Hall, Zurich Tonhalle, Tokyo Symphony Hall og, Salzburg Festival. Han har studeret på “The International Menuhin Academy.