Info
  • Dato
    8.
    September
    2021
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpris
    145 kr.
  • Genre
    Folk, Pop

Halfdanskerne

HALFDANSKERNE – en vise-oplevelse i særklasse

Mange tror, at viser er en lidt støvet og forældet
musikgenre, som ikke kan mønstre den store interesse. Det har HALFDANSKERNE for
længst modbevist. I mere end 10 år har de fortolket danske viseklassikere og
fyldt en stor del af landets små og store spillesteder op med begejstrede
tilskuere, fællessang og stående ovationer.

 

Samarbejdet startede i 2008, hvor guitarist og sanger Mads
Westfall mødte harmonikaspiller og sanger Lars Grand, og de sammen med
kontrabassisten Rasmus Vennevold besluttede at virkeliggøre drømmen om et band
baseret på de sange, der er kommet ud af Halfdan Rasmussen og Benny Andersens
digte. Navnet blev selvfølgelig HALFDANSKERNE, og de tre unge mænd blev
overraskede over den skatkiste af musik og lyrik, de havde fået åbnet.

 

De tre første albums udkom i 2010, 2012 og 2015, hvor trioen
også fik deres store gennembrud på landets scener med showet ?Noget om en
poet?, som hyldede Halfdan Rasmussen i 100-året for hans fødsel. Siden er det
blevet til flere hæsblæsende shows og de to succes-albums ?De største sange? og
?Alt hvad du længes mod?, som begge er udsendt på det førende vise-label
Exlibris.

 

Halfdan og Benny har fået selskab på sætlisten af andre
store poeter som Tove Ditlevsen, Frank Jæger, Sigfred Pedersen, Piet Hein og
Kaj Munk, og på den seneste udgivelse har trioen selv skrevet et par melodier
til de kendte digte.

 

HALFDANSKERNE er først og fremmest en live-oplevelse. De
gennemarbejdede nyfortolkninger med elementer fra både visemusik, jazz og folk leveres
med musikalitet, kompromisløshed og masser af humor. Trioen har udviklet et spektakulært
og visuelt show, hvor tre musikalske, autentiske og altid velklædte herrer
styrker og supplerer hinanden med stor spilleglæde og masser af energi.

 

Mange kommer til HALFDANSKERNEs koncerter igen og igen. Så
hvis du endnu ikke har oplevet dem, er det ved at være på tide.