Info

Peter Vuust Trio – Halsnæs Jazzfestival

Halsnæs Jazzfestival 2019

Fredag d. 20. september 2019 kl. 20.00
Dørene åbnes kl. 19.00
Unummererede siddepladser

Peter Vuust trio med Veronica Mortensen

I efteråret 2017 udgav Peter Vuust CD’en “Leaves Of Love” i samarbejde med bl.a.
Veronica Mortensen og Lars Jansson. Den tredie CD i dette samarbejde.

Cd’en er som den forrige ‘September Songs’ indspillet i et af Skandinaviens bedste lydstudier, svenske Nilento Studio.

Et enigt anmelderkorps gav ‘September Songs’ top-anmeldelser, og den blev nomineret til årets Danske Vokaljazzudgivelse ved Danish Music Awards i 2014.

Peter Vuust er med 17 turneer og 6 CD’er et af de mest veletablerede navne på den danske jazzscene. Som bassist har han samarbejdet med alt fra danske popartister til internationale jazzstjerner. Hans kompositioner er melodiøse, og de nordiske rødder høres side om side med inspiration fra den amerikanske jazztradition.

Han er samtidig en unik kombination af en dybt respekteret jazz-musiker og en verdensklasse hjerneforsker. Han er danmarks førende ekspert inden for feltet “Music In The Brain” – et forskningsfelt, han egenhændigt har opbygget og er daglig leder af. Derudover er han aktuel med sin seneste bogudgivelse fra april 2017 – ‘Musik På Hjernen’

Veronica Mortensen er en af Danmarks absolut førende jazzsangerinder. Hendes stemme er i følge anmelderne “… Sexet, selvironisk og sødmefuld.” “Stemningen er afslappet og båret af en umiddelbar glæde og nysgerrighed.” “Stemmen er topfokuseret.” “Udtrykket stinkende sikkert og fyldt med en uimodståelig, frisk energi.” “Veronica Mortensens vokale overskud funkler”.

Live: Sammen med den formidabelt swingende pianist Henrik Gunde fortolker trioen Peter Vuusts melodiøse jazzsange fra de to første cd’er, “Images Of Falling” fra 2005 og “September Songs” fra 2013. Og selvfølgelig fra den helt nye plade, “Leaves Of Love”! Dansk jazz i absolut top-klasse!

Peter Vuust (bass)
Henrik Gunde (piano)
Veronica Mortensen (voc)

Arrangør: Gjethuset

OBS: Dørsalgstillæg 25,-