Info
  • Dato
    14.
    April
    2024
  • Tid
    16.00
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpris
    150 kr.
  • Genre
    Klassisk
Unummererede siddepladser

Halsnæs Musikforening: Sejlund, Ruders og Schubert

14. april 2024. Tema: Vandets Musik, Sejlund, Ruders og Schubert

Vandets Musik – en temarække af koncerter

Sæson 23/24 i Halsnæs Musikforening har overskriften “Vandets musik” og i sæsonens fjerde koncert giver den internationalt anerkendte accordeonist Bjarke Mogensen vores publikum flere moderne danske bud på, hvordan “vandets musik” kan lyde, men vil også  spille et uddrag af Schuberts “Winterreise”, hvor snefnug, tårer, bække og floder bliver til hjemsøgende kærlighedssange fra et sønderknust hjerte.

OM KUNSTNEREN:

Bjarke Mogensen er født 1985 i Rønne, Bornholm. Han debuterede 13 år gammel som international solist med Münchens Symfoniorkester i en live udsendelse på tv-kanalen ZDF. Han har blandt andet spillet med musikere som Gidon Kremer, og Augustin Dumay samt samarbejdet som solist med Kremerata Baltica, Moscow Virtuosi, Det Slovakiske National Orkester, Prague Radio Orchestra, DR SymfoniOrkestret, DR UnderholdningsOrkestret, Cph Phil, Århus Symfoniorkester, under ledelse af dirigenter som Lan Shui, Vladimir Spivakov, Thomas Søndergaard, Rolf Gupta, John Storgårds, Beat Furrer, Francesco Angelico og Leos Svarovksy.

Bjarke Mogensen havde sin debut som solist i Carnegie Hall i 2011 som den første skandinaviske akkordeonist. I 2016 blev han som den hidtil yngste udnævnt til æreskunster i Østermarie, på fødeøen Bornholm.

Bjarke Mogensens repertoire spænder vidt; fra egne kompositioner til arrangementer af klassiske værker over folkemusik og til helt nykomponerede værker for instrumentet. Gennem sin nysgerrighed og pionérarbejde med sit instrument, har Bjarke inspireret til tilblivelsen af mere end 60 nye værker – solo, kammermusik og koncerter for accordeon og symfoniorkester skrevet af nogle af tidens fremtrædende komponister.