Info
  • Dato
    27.
    marts
    2025
  • Tid
    19.00
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpris
    25 kr.
  • Genre
    Halsnæs:DOX
Unummererede siddepladser

Halsnæs:DOX : Kærestebreve fra Thy

Halsnæs:Dox vender tilbage til Gjethuset, og du kan opleve dokumentaren – Kærestebreve Fra Thy.
En dokumentar der fortæller historien om frontmand Thomas Bach Skaarup fra bandet Ganger, og hvordan hans forældres kærestebreve er brugt som sangtekster til bandets plade “Pisk.”

Frontmanden fra det succesfulde danske band Ganger skriver en plade baseret på sine forældres kærestebreve, og omskriver imens sit eget livs fortælling, i en charmerende og musikalsk fortælling fra Vestkysten.

Store følelser, forelskelse og en forsoning

At vokse op med en far som drikker og en mor, som svigter. Det var virkeligheden for frontmanden i det succesfulde danske band Ganger, Thomas Bach Skaarup. Han var fem år, da hans forældre blev skilt og han kan ikke huske, at de nogensinde har været kærlige overfor hinanden. Men da faren ligger for døden, tager Thomas til det forblæste Nordjylland for at passe ham i den sidste tid. Faren giver ham en stak kærestebreve fra dengang forældrene var nyforelskede, og beder ham læse dem efter hans død.

Brevene er fulde af store følelser og vidner om, at moren og faren engang var lykkelige sammen. Og på baggrund af brevene begynder Thomas at skrive Gangers tredje album ? en plade der måske også kan forsone ham med moren, som han ikke har haft kontakt med i årevis. Sammen med farens gamle motorcykelvenner, postmanden der leverede kærestebrevene, og bestyreren af lokalegnens legendariske diskotek Bowlerhatten, begynder Thomas samtidig at omskrive sin egen fortælling. Og den starter med en stormende forelskelse. Ganger kan også i Gjethuset d. 13. November – find billetter til koncerten

Instruktør: Tammes Bernstein

Spilletid: 85 minutter

Dørene åbner kl. 18:00 – Introduktion til film samt digtoplæsning kl. 18:30 – Filmen starter kl. 19:00. 

Forud for filmvisningen vil der være en kort introduktion til filmen, derudover vil Anja, som til dagligt holder Gjethuset rent og rydeligt præsenterer jer for nogle af sine digte. 

Om DOX:DANMARK & HALSNÆS:DOX

Det er gået stærkt for DOX:DANMARK, siden det i 2021 startede som et pilotprojekt ud fra et ønske om at styrke lokalt engagement og fremme den demokratiske samtale. Dengang var der 9 kommuner med i satsningen, og siden er det kun gået én vej for DOX:DANMARK, som med hele 42 samarbejdende kommuner i år også sprænger festivalens egne forventninger. Halsnæd:DOX er et samarbejde mellem Gjethuset, Kino Hundested & Halsnæs Bibliotekerne.

Halsnæs:Dox er støttet af Nordea Fonden, Kulturministeriet, Danmarks Radio, Biografklub Danmark & Visionspuljen.