Info
  • Dato
    28.
    Februar
    2023
  • Tid
    19.00
  • Sted
    Gjethuset
  • Genre
    Foredrag

Hvad Grønlands indlandsis lærer os – AAU Foredrag

Offentlige Foredrag i Naturvidenskab – Livestreamet fra Aarhus Universitet er tilbage. Denne gang kan du blive klogere Grønlands indlandsis.

Hør om hvad boringer ned i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, klimaændringer, skovafbrænding, vulkanudbrud, industrialisering m.m. i historisk og forhistorisk tid.

Via boringerne trækker forskerne søjler af is op, såkaldte iskerner. Disse iskerner viser fx at Indlandsisen har mistet masse de seneste tyve år som en reaktion på den globale opvarmning der er sket. Denne afsmeltning har bidraget til at det globale havspejl er steget.

Hvor meget vil havspejlet mon stige i fremtiden?

Det giver de dybeste boringer, der når flere kilometer ned i lag af is der er mere end 100.000 år gamle, en idé om. De dybeste boringer i Indlandsisen finder fx is fra den sidste mellemistid, dvs. fra 130.000 til 115.000 år siden, kaldet Eem-tiden. Dengang var der 5C varmere over Grønland end i dag, og smeltning af Indlandsisen i Eem-tiden bidrog med 2 m til den tids stigning af havspejlet. På trods af den store afsmeltning lå der stadig en stor iskappe over Grønland i hele Eem-tiden. Vi kan lære af Eem-tiden da den er en vigtig analog til det klima vi vil få over Grønland allerede i år 2100.

Ved glaciolog Dorthe Dahl-Jensen

Om foredragsserien

Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken og arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.

Foredraget varer fra 19:00-21:00.

Snacks og drikkevarer kan købes i caféen.

OBS unummererede siddepladser.