Info
  • Dato
    14.
    Maj
    2020
  • Tid
    19.00
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpris
    225 kr.
  • Genre
    Foredrag, Nyheder

Kurt Kragh – krimiforedrag

Gjethuset præsenterer:

Kurt Kragh: At tænke som en morder

Den kendte efterforskningsleder ved det legendariske Rigspolitiets Rejsehold, Kurt Kragh giver et unikt indblik i sit store kendskab til drabsefterforskning og opklaring af spektakulære drabssager.

Som erfaren foredragsholder tager Kurt Kragh publikum ind i en morders tankegang, for hvem ugerningen giver mening.

Vi kommer tæt på de 7 drabsmotiver og psykologisk gerningsmandsprofilering, og Kurt Kragh øser ud af sin erfaring fra konkrete drabssager fra sin lange karriere.

Hvorfor myrder en far sin datter?

Hvad får en teenagedreng til at dræbe to sovende mennesker?

Hvem slog en prostitueret kvinde ihjel og skar hendes hånd af?

Og så hører vi om Kurt Kraghs uhyggelige tese om, at der ofte ligger en forbrydelse bag de mange sager om forsvundne personer.

Om Kurt Kragh

Kurt Kragh har i sin lange politikarriere fået indgående kendskab til drabsefterforskning. Han forsøger altid at sætte sig ind i en morders tankegang, for hvem ugerningen giver mening.

De 7 drabsmotiver; Hævn, Jalousi, Profit, Begær, Magt, Udstødelse og Fanatisme har Kurt Kragh brugt i efterforskningen, og sammen med psykologisk gerningsmandsprofilering har det ledt ham og efterforskerne på sporet af gerningsmanden.

CV

Kurt Kragh var ansat i Rigspolitiets Rejsehold siden 1983, hvor han primært fungerede som efterforskningsleder af en række tunge drabssager både i og uden for Danmark.

Da rejseholdets drabssektion i januar 2010 blev nedlagt, besluttede han sig for at gå på pension, og i stedet kaste sig ud i et helt nyt og spændende arbejdsliv.

Det har blandt andet betydet, at han har skrevet to bøger, arbejder på en tredje bog, er kendt fra tv og holder mange foredrag landet over.

 

OBS.
Unummererede siddepladser
Dørsalgstillæg 25,-
Overtøj og tasker skal i garderoben