Info
  • Dato
    14.
    september
    2025
  • Tid
    10.30
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpriser
    100 - 175 kr.
  • Genre
    For børn, Koncert
Unummererede siddepladser

Min Mormors Gebis Gennem 10 Stride År – Dissing & Las

2015 indspillede Dissing & Las musik til én af vor tids største børnebogssucceser “Min Mormors Gebis” af Jakob Martin Strid. Den legendariske bog udmærker sig ved, at de voksne elsker den lige så højt som deres børn gør. Den er på én gang sjov, sød, fræk og skør, og kan forstås i flere dimensioner alt efter din alder. Dissing & Las videreførte denne tilgang i musikken. De lavede et album som børn og voksne i fællesskab kunne elske. Musik der tager børn alvorligt, på en måde der giver de voksne lyst til at være børn igen.

Albummet modtog Statens Kunstfonds pris for bedste børneudgivelse det år, og de turnérede kongeriget rundt, og mødte mange andre unge og gamle Stridfans. 10 år er gået, og Dissing & Las glæder sig helt vildt til at genbesøge dette fantasifulde, vidunderlige univers beboet af alle de skæve og skøre karakterer, som så mange af os virkelig elsker. Tag din familie og din gebis-bog under armen, og kom til genhør med med Medister Minister Fister, Kvaster Faster, Isbjørnemor og alle de andre.

Og husk at børste tænder! Min Mormors Gebis er en hyggelig oplevelse for børn og deres voksne.

Koncerten er unummererede siddepladser og varer cirka 50 minutter.

Før koncerten er det muligt at købe snacks og drikkevarer i caféen.

Dørene åbner kl. 09:30, og der vil være højtlæsning caféen.

Du kan bruge årskort til koncerten.

Se øvrige børnearrangementer i Gjethuset

Hør musikken