Info
  • Dato
    28.
    November
    2020
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpris
    170 kr.
  • Genre
    Folk, Mad, Pop, Rock

Musik & Fællesspisning

Musik & Fællesspisning

Så åbner vi igen dørene op for en aften med musik og lækker mad! D. 28.november byder vi velkommen til tre band; Gunni Torp, Nødindgang og Det indre Marked – Det er muligt at tilkøbe en lækker middag. Torup-kokken Johannes Lund står for maden.

Han kendes fra Torup Folkekøkken og fra fællesspisning på Halsnæs Lilleskole.

Johannes laver en sæsonbetonet menuen som består af lokale råvare.

Maden serveres som fælleskøkken ved langborde.

Drikkevare købes i Gjethusets bar. Nb. For at tilkøbe middagen skal man have billet til koncerten kl. 20.00.

Dørene åbner kl. 18.00
Spisning fra kl. 18.30
Koncert kl. 20.00

Så åbner vi igen dørene op for en aften med musik og lækker mad! Den 28. november byder vi velkommen til tre band; Gunni Torp, Nødindgang og Det indre Marked – Det er muligt at tilkøbe en lækker middag.

Gunni Torp
Sangerinde og sangskriver Gunni Torp bevæger sig på folkemusikkens mere bulede veje.
Lige siden debutten med Gunni & Nitternes og de revsende sømandssange på “Pæne Piger Boller i Karry” har hun stået solidt med sin harmonika og rødder i skandinavisk folkelighed og balkanmusik. De følgende soloalbums DET SMITTER og INTAKT bragte up-beats og inderlig finurlighed.
På EP-en 12 TONER & EN HÅNDFULD ORD (2018) trådte alvoren frem, og den er kommet for at blive. Seneste skud på stammen er singlen Hymne til Tiden mellem Tankerne.
Det er folkemusik af den knugende slags.
Americana, støj og blues blander sig til moderne viser fra Torps hånd.
Det er sange på trods – og med en vis indignation. Her er hilsner til de tavse stemmer og mod til at bryde tabuer.
Simon Hebeltoft Hansen (guitar, bas, sang) og Matthais Arbo Klein (trommer, keys m.m.) udgør – sammen med frontkvindens harmonika – LIVE bandet.
Gunni torp svøber sangene i sort humor – og usande beretninger fra storbyen, udkanten, solsiden, nattelivet og drømmenes kringelkroge.

Nødindgang
Er et lokalt band sammensat af fire tilflyttere til Halsnæs.
Hverisær bidrager gutterne med deres eget musikalske ophav; heavyrock, pop, folk og funk, og alles ideer bliver afprøvet i øveren.
Nødindgang er et dansksproget gadekryds der bevæger sig i hverdagsperspektivet, mens musikken afsøger modsætningerne og sammenstødende i bandets ideer. Dette giver numre der er sjove at spille, og ikke mindst interessante at lytte til.
Nogen var engang flinke at sammenligne Nødindgang med “noget gammelt Red Hot”, selv synes de bare at spille Funk’N’Roll.
Nødindgang består af Nikolaj på trommer, Christian på leadguitar, Lars på bas og kor og slutteligt Simon på rytmeguitar og leadvokal.

Det Indre Marked
Det Indre Marked bevæger sig i et eksperimenterende indie rock-univers med psykedeliske undertoner. Kærligheden til musikken kommer
til udtryk i bandets legende stil, og deres gør-det-selv tilgang sikrer en fri og selvstændig atmosfære i musikken. Den poetiske
dansksprogede vokal er melankolsk søgende og bakkes op af et moderne lydbillede med rockede guitarer, drømmende synths og en solid
rytmesektion. I 2019 deltog bandet i talentprogrammet, Future Sound, og siden har flere fa°et øjnene op for bandets kvaliteter.
Siden deltagelsen har bandet dykket ned i deres sangskrivning, og en ny lyd er blevet til. Det har resulteret i en EP, der udkommer
til efteråret. Både nye og gamle sange vil blive fremført med et nyt visuelt live-udtryk.

Arrangør: Gjethuset