Info
  • Dato
    27.
    Marts
    2019
  • Tid
    19.30
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpriser
    120 - 150 kr.
  • Genre
    Foredrag

Rundt om Grønland i kajak

Gjethuset præsenterer: Foredrag : Rundt om Grønland i kajak- med John Andersen.

Beretningen om Grønlands første inuitter som kom for 4.500 år siden til sidste indvandring omkring 1870. En fortælling om de gamle polarekspeditioner.

De første mennesker kom til Nordgrønland for 4.500 år siden, under en varm klimaperiode, hvor der var sæler og landpattedyr i verdens nordligste land – kaldet Peary Land efter den amerikanske polarforsker Robert Peary. Senere blev det koldere og inuitterne forsvandt eller trak sig over til Canada og Alaska. Den sidste store indvandring startede fra Baffin Island engang i 1860’erne under ledelse af åndemageren Quillarsuaq, hvor 60 mennesker fulgte ham nordpå Men som årene gik vendte flere om, andre døde pga. sult og til sidst kom ca. 20 mennesker over Thule, hvor de var årsagen til at der i dag lever mennesker i området.

Livet og betingelserne i de små Grønlandsk samfund, kaldet bygderne. Hvordan tegner fremtiden sig i et hastigt udviklet Grønland?

At besøge de små grønlandske bygder når man ror i kajak er en stor oplevelse. Når man nærmer sig land kommer der altid folk ned til kysten for at hjælpe kajakmanden med at komme i land. Der går ikke lang tid før man bliver inviteret på kaffe og mad. Hvis man er træt får man også lov til at overnatte sammen med familierne. Fremtiden for disse små samfund er meget usikkert, udviklingen med moderne teknologi har betydet at de unge flytter til større byer langs Vestkysten. De grønlandske politikere, hvoraf de fleste bor i hovedstaden Nuuk/Godthåb, er kommet på afstand af det oprindelige grønlandske liv.

Kajakekspeditioner rundt om hele Grønland, sammen med tre grønlændere og tre unge danske mænd. Fortælling om Grønlands fantastiske natur fra nord til syd.

Målet for kajatekspeditioner har ikke været til at slå rekord om at være den første eller hurtigste. Grønlands natur kan være meget barsk og hvis man ikke lytter til naturens åndedræt kan det let gå meget galt. På de 6 store rejser rundt om Grønland, over en periode på 6 år har John Andersen og co. ikke nogen returbillet, men er styret af naturens luner. Baggrunden for at anvende kajakken har bla. været at finde hidtil ukendte inuit-bopladser langs de Grønlandske kyster. Betingelserne for os i dag, er de samme som for hundrede eller tusinde år siden.