Info
  • Dato
    25.
    November
    2018
  • Tid
    16.00
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpris
    150 kr.
  • Genre
    Klassisk

Street Strings

Street Strings

Dato: 25.11.2018 kl. 16.00 – Dørene åbner kl 15.00
Unummererede pladser

Street Strings

Josephine Egede Franyó og Maria Panduro-Andersen, Violin
Helene Emilie Hjælmhof Kristensen, Bratsch
Magnus Franyó, Cello

I årene 2006-2007 startede der i Albertslund musikskoles strygerskole 4 små børn på hhv. violin og cello. Nu, 10 år efter, har musikskolen en god og fast sammentømret strygekvartet i aldersgruppen 13-16 år.
De fire børn fulgtes op gennem årene i musikskolens samspilsgrupper og orkestre og begyndte for 6 år siden for sjov, at spille sammen i ferierne, med det formål, at optræde på strøget i København. Deraf navnet Street Strings. Hurtigt blev deres repertoire fra musikskolens orkestre skiftet ud med deres egne
ønsker til værker (alt fra Beatles og folkemusik til Mozart) som passede til situationen på gaden. De nød den udadvendte måde de kunne præsentere den klassiske musik på og får stadig mange sjove oplevelser og kommentarer når de spiller på gaden. Fx blev de hyret til at spille ved Copenhagen World Music Festival efter en spilledag på strøget. Det sociale aspekt i Street Strings er også vigtigt, så udover deres daglige gang på musikskolen, mødes de ofte til fødselsdage, i sommerhuset, i campingvogn og til nytårsfester til langt ud på natten.
Mange borgere og politikere i Albertslund har bemærket kvartetten som en fantastisk ambassadør for kommunen og musikskolen når de i forbindelse med arrangementer stiller op og møder folket der hvor det er ? i bylivet. Selv i december måneds kulde går de ikke af vejen for at underholde med julemusik for byens borgere.

I 2014 gik musikskolen ind med talentmidler, og dermed timer, til kvartettens videre arbejde, hvilket siden har været årsag til kvartettens fortsatte fremgang. I 2016 og 2017 deltog Street Strings i konkurrencen ?Unge spiller klassisk? i Greve og modtog her to år i træk en 1. præmie samt en talentpris for deres spil. Derudover blev de udvalgt i 2017 til at modtage publikumsprisen.
Som yderligere inspiration har Street Strings fået instruktion/masterclass fra Afiara kvartetten og Rune Tonsgaard Sørensen. Ved siden af Street Strings dyrker de to søskende Josephine og Magnus Franyó duo-spillet. Sammen vandt de i 2016 ikke kun begge en 1. præmie i unge spiller klassisk, men blev også sammen udtaget som
solister til en koncertrække med Ensemble Storstrøm. Derudover har de begge i 2017 modtaget 1.præmie i Berlingskes musikkonkurrence. Josephine studerer i dag på MGK København hos prof. Serguei Azizian.

Arr: Gjethuset