Info

Tabloid

Supergruppe sætter sig selv og musikken fri.

Oplev dem i Gjethuset i forbindelse med Jazznæs 2023. 

Fem af landets fremmeste musikere fra pop- og jazzscenen er gået sammen i Tabloid. Her skaber de musik, som minder os om ikke at dømme og begrænse os selv, og på deres album disker de op med elementer fra både country og J-pop. 

Deres fælles cv er et af de mest respektaftvingende for nogen dansk gruppe. Jadas musikalske højre hånd er med. Den ene halvdel af Bremer/McCoy er med. Den nye jazzgenerations mest renommerede saxofonist er med. Trommeslageren fra blandt andre Nik & Jay og Drew Sycamore er med. I Tabloid har de fundet et fælles frirum, hvor de kan bryde rammerne. Ikke mindst de rammer de tidligere har sat for sig selv.

Tabloid har gennemgået en udvikling det seneste års tid. Udviklingen har accelereret i arbejdet med deres kommende album, hvor Tabloid er gået fra at være Johannes Wambergs personlige vision til at være et egentlig band. Det selvbetitlede debutalbum fra 2021 havde guitaristen skabt i sit hovedet, inden han samlede orkestret, mens han op til andet album slap de kreative kræfter fri. I stedet for at tænke alt til ende skrev Wamberg ukomplicerede og umiddelbare melodier, som på to sommerhusture til Kyndeløse blev til kørt gennem fællesskabet og formet til fulde numre.

Første udspil, i form af singlen ’You And Me’, fra det kommende album udkom fredag d. 4. november 2022. En single hvor alle fem bandmedlemmer skinner igennem på hver deres måde – og hvor den fælles sum giver oplevelsen af at sidde på en natklub i Tokyo.

Bandet består af:

Johannes Wamberg – guitar

Oilly Wallace – sax

Malthe Rostrup – keys

Jonathan Bremer – bass

Felix Ewert – trommer

Koncerten er en del af Jazznæs – Se det fulde program på www.jazznæs.dk

Unummererede siddepladser

Hør musikken her