Info

TRIO CON BRIO M/ TATJANA MASURENKO

Frederiksværk Musikfestival præsenterer:

TRIO CON BRIO M/ TATJANA MASURENKO:

Soo-Jin Hong, violin, Soo-Kyung Hong, cello, Jens Elvekjær, klaver, Tatjana Masurenko, bratsch

 

Om musikerne:

Trio con Brio, som Frederiksværk Musikfestivals publikum altid sætter stor pris på, blev dannet af de to koreanske søstre Soo-Jin og Soo-Kyung Hong og den danske pianist Jens Elvekjær i Wien i 1999 og markerede sig allerede stærkt i 2002 ved at vinde 1. pris i DR´s Kammermusikkonkurrence samt den tyske ARD-Wettbewerb i München. 

Siden har de vundet en lang række priser og har fejret triumfer verden over, og internationale engagementer har bragt dem til vigtige koncertsale og festivaler i Europa, Nordamerika og Asien, som New Yorks Carnegie Hall, Amsterdams Concertgebouw, Londons Wigmore Hall, Bunka Kaikan Tokyo, Berlin Konzerthaus, Seoul Arts Center og Teatro Olimpico Vicenza.  

Trio con Brio Copenhagen spiller en central rolle på Skandinaviens pulserende nutidige musikscene. Flere af Danmarks mest prominente komponister som Per Nørgård og Bent Sørensen, samt den svenske komponist, Sven David Sandström, har komponeret og dedikeret værker til trioen. De to strygere er koncertmestre i DR SymfoniOrkestret, og Jens Elvekjær er Danmarks første Steinway Artist nogensinde og er lektor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Trioen er desuden initiativtager og kunstnerisk leder af Copenhagen Chamber Music Festival.

Tatjana Masukenko har vi heldigvis også tidligere haft fornøjelse af ved Frederiksværk Musikfestival. Hun er en af tidens førende bratschister, og i de senere år har hun været stærkt optaget af at fremføre musik historisk korrekt, ikke kun barokmusik, men også 1800-tallets repertoire.

 

Program:

Carl Nielsen (1865-1931): Klavertrio i G-dur (1883)

 

Johannes Brahms (1833-1897): Klavertrio nr. 1 i H-dur, op. 8 (1854)

 

pause-

 

Robert Schumann (1810-1856): Klaverkvartet i Es-dur op. 47 (1842)

 

Nummererede siddepladser