Info
  • Dato
    12.
    november
    2026
  • Tid
    20.00
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpriser
    175 - 250 kr.
  • Genre
    Koncert, Rock, Under 25
Ståpladser

Rigmor + support: karla.k

Oplev Rigmors melankolske indierock i Gjethuset. I efteråret udgiver de albummet “4 life” og tager på tour i hele landet:

Rigmor består af Sarah Wichmann, Oliver Stewart, Victor Sousa og Lasse Lykke. Bandet forener poetiske tekster  med oprindelig inspiration i Michael Strunge  og følelsen af at være en del af en generation, der søger mening i det meningsløse, hvor melankoli blander sig med livseufori. I centrum står Sarah Wichmanns markante og klare stemme, som bærer de poetiske tekster frem i store rum og organiske lydlandskaber. Den håndspillede musik skaber en følelse af forening og rummer sange om livets glæder og sorger, om det lyse og det mørke. 

Rigmor udgiver i efteråret deres tredje album, “4 life”, og tager i den forbindelse på turné i hele landet.

Med albummet cementerer det efterhånden veletablerede band alt det, de har arbejdet på siden de mødtes i marts 2018 og begyndte at bygge grundstenene til bandet Rigmor og det venskab, der nu har flettet sig ind i både musikken og privatlivet. “4 life” er en kulmination af mange års store oplevelser på scenen, men også et indblik i de hårde tider, bandet har stødt på – både professionelt og privat. Fælles for det hele er, at bandets medlemmer har stået ved hinandens side gennem tykt og tyndt, og nu lukker de publikum helt ind i det inderste rum.

“Sammen skal vi fylde de danske spillesteder med kærlighed og ærlighed”. 

Udgivelser:

Vælter vi mørket (2024) / Album

Live fra Roskilde Festival 2022 (2023) / Live EP

Glade blinde børn (2022) / Album

Rebel (2020) / EP

Support: karla.k

I karla.k’s barndomshjem var popmusik ildeset – men selvom komponister som John Williams, Joe Hisaishi og den svenske indie-darling Miss Li var hendes største idoler, var hun alligevel så draget af den forbudte genre, at hun skrabede lommepenge sammen til en brugt iPod og smuglyttede til Ariana Grande.

Netop i dette spændingsfelt, mellem filmkompositiorisk kompleksitet og poppet direkthed, finder man karla.k 

Da hendes søster overhalede hende i klaverundervisning, besluttede karla.k sig for at blive producer og indrettede et lille studie inde i sit klædeskab. Med en Zoom-recorder og GarageBand begyndte hun at skabe sin helt egen verden. Her udforskede hun storladenheden fra sine yndlings filmkompositioner, flettet sammen med introverte popsange om ensomhed, længsel og følelsen af at savne noget, man ikke helt kan sætte ord på. 

Praktisk:

Koncerten er stående

Dørene til Gjethuset åbner en time før showstart

Hør musikken: