Info
Unummererede siddepladser

Crazy Comedy Banko

Valdemar Pustelnik vender tilbage til Frederiksværk med Crazy Comedy Banko og skruer helt op for galskaben. 

Der er musik i højttalerne og fuld fart på tallene, når vi krydrer det bankospil, som du kender, med masser af konkurrencer, jokes og masser af gakkede overraskelser.

Banko-kaptajn er komiker Valdemar Pustelnik, der styrer løjerne, trækker numrene og sørger for en fest, hvor du måske får pladen fuld – men 100% sikkert får en sjov aften!

Sidst Valdemars Pustelnik gæstede Gjethuset med Crazy Comedy Banko var der fuldstændig udsolgt, så vi anbefaler at købe billetterne i god tid!

Crazy Comedy Banko FAQ

Er plader inkluderet i prisen?

Ja. Når du køber billet, så får du en stol at sidde på, og du får plader. 

Så det eneste, som du skal tage med er din bedste bankomakker og dit mest festilige humør.

Hvor mange plader får jeg?

Det afhænger lidt af, hvor mange vi er i salen. Jo flere plader hver spiller har, jo hurtigere får nogen banko, så vi justerer antallet efter forsamlingens størrelse.

Så kan vi nemlig lave et show, der er sjovt og ikke er slut på 20 minutter.

Men kommer jeg så til at kede mig, hvis jeg ikke skal holde øje med 25 forskellige bankoplader?

Det vil vi gøre os helt utroligt umage for, at du ikke kommer til. En del af showet er også at hygge sig og grine sammen med alle de andre gæster og vi har planlagt en masse konkurrencer, jokes og sjove indslag. Så der kommer til at ske en masse andet udover tal og bankoplader.

Det Crazy Comedy Banko, så det er lige dele skøre indslag, sjov og komik og banko.

Kan jeg komme til at sidde sammen med min venner/kollegaer/dem nede fra strikkeklubben?

Det gør vi vores bedste for.

Mange steder er der nummerede sæder, men der hvor der ikke er, så vil vi anbefale at komme I lidt god tid, så I kan få pladser sammen. Det gælder især, hvis I er et større selskab. 

Hvis I er mere end 10, så send os en mail, så kan vi evt reservere pladser til jer samlet.

Er showet også for børn?

Showet er målrettet til voksne og da vi spiller lørdag aften, så bliver der serveret alkohol i baren og det kan ske, at der kommer en enkelt vittighed eller to, der bevæger sig ned under bæltetstedet.

Vi kender ikke dit barn og der er stor forskel, men det er altså mest for voksne, og det kan være at I ender med at skulle forklare en lummer joke på vej hjem i bilen. Det er bare, så I er advaret. Det er muligt at købe billet til Crazy Comedy Familie Banko, som egner sig til børn. Find billetter til familie banko her

Skal man op på scenen?

Ikke medmindre du har lyst.

Vi kommer til at invitere nogle af jer gæster til at deltage i sjove konkurrencer oppe på scenen, men man må altid gerne sige nej. Vi er der for at have en sjov aften, så det skal være rart for alle.

Hvad kan man vinde?

Hvad vil du gerne vinde – Et gavekort til din lokale bolsjebutik – En svingetur eller 4 kg fars

Vi kan ikke løfte sløret for præmierne, men vi sørger for, at det er noget som vi håber at vinderne vil være glade for, eller noget, der kan give et godt grin.

Og så har vi selvfølgelig sidegevinster og trøstepræmier til taberne.

Dørene til Gjethuset åbner kl. 19:00 og showet starter kl. 20:00 med en kort pause undervejs. 

Husk at kom i god tid, så du kan nå at finde dig en god plads og tanke op i baren.