Gjethusets historie er summen af alle de øjeblikke, minder og møder, der er opstået her gennem 30 år. Det er alle historierne fra publikum, kunstnere, frivillige, arrangører, medarbejder og alle jer, der har været med til at give huset liv gennem de sidste 30 år, hvor vi har eksisteret som kulturhus.

Vil vil i anledningen af Gjethusets 30-års jubilæum i 2026 samle de mange gode historier og fortællinger, der tilsammen udgør, hvad Gjethuset er, hvad Gjethuset har været, og hvilken betydning der har haft i vores lokalsamfund. Og vi håber du har lyst til at dele dine oplevelser med os.

Måske oplevede du din allerførste koncert i Gjethuset.
Måske så du et band, før resten af verden opdagede dem.
Måske mødte du en, der kom til at betyde noget helt særligt for dig.
Måske har du stået bag baren, styret lyset, hjulpet kunstnerne med at slæbe udstyr eller taget imod alle vores skønne gæster.
Måske har du været med til at skabe aktiviteter eller arrangementer.
Måske ligger du inde med et foto eller video, der indfanger stemningen, fællesskabet og tiden.

Måske er det bare et lille øjeblik, der stadig sidder i kroppen. Ingen historie er for stor. Ingen historie er for lille. Vi vil gerne høre den fra dig, da din historie også er med til at vi kan vække minderne til live og fejre 30 år som kulturhus.

Fra dine oplevelser til vores fælles historie – Vær med og del din historie

Vi vil meget gerne modtage din Gjethuset-historie, og du bestemmer formen.
Det kan være en video, en tekst, et foto eller en kombination af flere ting.

Videoer må meget gerne være uformelle og optaget på telefonen. Det behøver ikke være perfekt, bare ærligt. Har du hellere lyst til at skrive din historie eller dele et billede, er det mindst lige så velkomment.

Du kan sende dit bidrag til os på christina@gjethuset.dk eller indsende det via formularen her på siden.

Alle bidrag bliver læst og set igennem. Vi forbeholder os ret til at redigere og/eller forkorte det materiale, vi modtager, og til at dele udvalgte historier på vores egne platforme – herunder hjemmeside, nyhedsbrev, sociale medier og evt. fysisk i huset. Vi kontakter dem, hvis bidrag bliver udvalgt og delt.

Vi håber, du vil være med til at dele din historie og dermed bidrage til fortællingen om Gjethusets første 30 år – fyldt med musik, mennesker, oplevelser og fællesskab.

Vi glæder os til at høre din fortælling.

Udfyld formularen:

https://forms.gle/Fn17Fg3TKpn6fpS38

Eller send din fortælling eller minde til vores marketingansvarlig Christina Bank Bjerregaard på christina@gjethuset.dk