Allstars Delight – Swingin’ Christmas – Matinée Koncert
ALLSTARS DELIGHT swinger julen ind til en hyggelig Matinée koncert
Julens melodier møder swingæraens elegance og New Orleans: livsglæde, når ALLSTARS DELIGHT inviterer til Swingin’ Christmas.
Seks musikere fra øverste hylde giver julemusikken deres eget præg med varme blæsere, vokal og en swingende rytmegruppe. Stemningsfulde ballader får selskab af energiske numre, og undervejs er der plads til både sprudlende soloer og musikalske overraskelser.
Bandets fælles kærlighed til den klassiske jazz kan høres i det tætte sammenspil. Med nærvær, humor og glimt i øjet inviterer musikerne publikum med ind i en julekoncert, hvor spilleglæden smitter, uanset om man er garvet jazzelsker eller bare holder af en god melodi.
Glæd dig til en hyggelig eftermiddag i selskab med Allstars Delight.
Praktisk:
Dørene til Gjethuset åbner kl. 14:30
Unummererede siddende
Bandet spiller 2 sæt med pause.