Unummererede siddepladser
Frederiksværkegnens Historiske Forening: Vikingetidens ledelsesidealer
Onsdag den 17.
februar
2027 kl. 19.00
Kom med på en fascinerende rejse til vikingetid og tidlig middelalder, hvor datidens ledelsesidealer vil blive undersøgt.
Foredraget afdækker de skriftlige kilders udsagn om de ledelsesmæssige metoder og greb, der blev anvendt på gården og i hirden, på slagmarken og ved forhandlingsbordet, i det religiøse liv og mellem købmænd og i handelsmiljøer, og ikke mindst om bord på skibe.
Seniorforsker Morten Ravn fra Vikingeskibsmuseet har sammen med tre andre forskere, professor Annette Lassen, seniorforsker Lisbeth M. Imer og historiker Kasper H. Andersen udforsket ledelsesidealer og – praksisser i perioden 950-1250.
Resultaterne vil blive udgivet i en bog af Forlaget GAD i 2027.
Mere om Morten Ravn på hans egen hjemmeside www.mortenravn.dk