Info
  • Dato
    14.
    December
    2022
  • Tid
    17.00
  • Sted
    Gjethuset
  • Billetpriser
    60 - 150 kr.
  • Genre
    For børn, Jul

God Jul, Cirkeline

Tag ungerne med på en rejse, når Cirkeline & Co drager på juleeventyr.

Det er juleaften tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne. Sådan begynder juleeventyret om Cirkeline og hendes musevenner, Frederik og Ingolf, som kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaverne skal pakkes ind, hjerter flettes, og så skal der også være plads til at synge og lege.

Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt, og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud. Og så bliver det endelig juleaften.

Stilen i denne forestilling er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor, og ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik. Med denne forestilling har Hanne Hastrup endnu en lille perle inden for sit specielle univers. Cirkelinefiguren er mere populær end nogensinde og henvender sig efterhånden til hele tre generationer af danskere, fra de yngste til de ældste.

”Tager kegler (…) Min lille fire-årige sidemand sprang, fløj og svævede med fryd ind i illusionen. Ind i juleeventyret om Cirkeline”. – Teateravisen

Familieforestilling fra 3 år.
Varighed: 45 min. uden pause

Forfatter: Hanne Hastrup

Instruktion: Lisbet Lipschitz

Scenografi: Niels Secher

Musik og sangtekster: Hans-Henrik Ley og David Hildebrandt

Masker: Maria La Cour og Johan Kølkjær

Fotograf til pressebilleder: Louise Eriksen

Illustrator til plakat: Hanne Hastrup

Medvirkende: Sara Line Møller Olsen, Anne Blomsgård m.fl.

Forestillingen er et samarbejde med Det Mobile Teater Halsnæs 

Trailer for forestillingen kan ses på dette link

Se øvrige børnearrangementer lige her