Vil du være med til at tænde gnisten allerede før første tone rammer salen?

I Gjethuset – Frederiksværks kulturhus og spillested arbejder vi hver dag for at skabe musik- og kulturoplevelser, der kan mærkes længe efter, publikum er gået hjem. Stemningen starter ikke først, når dørene åbner. Den begynder med ord, billeder, historier og videoer, der vækker nysgerrighed og lyst til at være med. Og det arbejde kan du nu blive en del af som praktikant.

Vi søger en praktikant med interesse for kommunikation, markedsføring og kultur, som har lyst til at arbejde i et kreativt og uformelt miljø med højt til loftet og kort fra idé til handling.Om dig

Du er under uddannelse indenfor:

  • markedsføring eller kommunikation
  • kulturformidling
  • musikbranchen eller music management
  • performance-design eller lignende
  • visuel kommunikation

Du behøver ikke have erfaring fra musikbranchen – det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage aktivt til billetsalg, branding og storytelling gennem digital kommunikation.Vi forventer, at du:

  • Er stærk i skriftlig kommunikation – tekstproduktion og -redigering fylder en stor del af arbejdet.
  • Har lyst til at producere kreativt indhold til vores Instagram-, TikTok- og Facebookkanaler og evt. pressetekster og hjemmeside
  • Har styr på video eller er i gang med at få det og elsker at nørde TikTok- og Reel-formater. Du spotter trends, tænker visuelt og kan selvstændigt omsætte idéer til korte, levende videoer, der fanger stemningen i Gjethuset både i hverdagen og under arrangementer.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og har godt overblik.
  • Interesserer dig for sociale medier og har en god fornemmelse for, hvad der rører sig digitalt.
  • At du har lyst til at være på arbejde både i dagtimerne og om aftenen, når huset summer af liv.

Til gengæld tilbyder vi:

  • Faglig udvikling og frihed til at afprøve dine egne idéer.
  • En arbejdsplads med socialt og afslappet arbejdsmiljø.
  • Erfaring fra et spillested, hvor publikum kommer for at lytte, opleve og være sammen.
  • Mulighed for at planlægge og gennemføre egne projekter og kampagner, som kan kobles til din uddannelse.
  • Indblik i driften af et kultur- og spillested.
  • Mulighed for at blive en del af Gjethusets frivilligfællesskab.

Praktisk info

Praktikpladsen er ledig – efteråret 2026

Vi er fleksible i forhold til startdato, praktikopholdets længde og ugentlige timetal, alt efter hvilken uddannelse du kommer fra. Forventet start slut-august/start-september.

Praktikopholdet er ulønnet.Ansøgning

Ansøgningsfrist: 30. Maj 2026

Send en kort ansøgning på max 1 side, CV og evt. et par eksempler på dit arbejde.

Ansøgning sendes til vores marketingansvarlig:

Christina Bank Bjerregaard – Christina@gjethuset.dk