Jacob Dinesen
Ovenpå en komplet udsolgt forårsturné annoncerer Jacob Dinesen nu en efterårstour med et nyt album på vej. Touren kommer forbi Gjethuset.
Den 8. marts udgav Jacob Dinesen nyt album. I den forbindelse indtog han en stribe spillesteder i hele Danmark. Succesen fortsætter til efteråret, hvor du kan opleve Dinesen i Gjethuset.
Jacob Dinesen har både nye sange og fornyet selvindsigt med, når han tager på tour. Han har nemlig brugt det seneste år på at forny og udvikle sig selv og sin sangskrivning i studiet med nye musikalske samarbejdspartnere, heriblandt Kasper Falkenberg og Mattis Jacobsen.
Med mere end 45.000 solgte album, 36 millioner streams og den ene store turné efter den anden, har han taget den alt andet end med ro siden gennembruddet i 2016. Og med udsolgte koncerter og nyt album, er der stadig fart på i 2024, men perspektivet er nyt hos den 27-årige sangskriver.
Du kan bruge årskort og opnå en besparelse på 15% din billet.
Hør albummet “One Step At A Time:”