Info
Nummererede siddepladser

Lasse Skriver

Lasse Skriver tager på akustisk tour i  efteråret 2026 og gæster Gjethuset

Efter et skelsættende år med deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 2026 drager Lasse Skriver nu ud på en akustisk tour rundt i Danmark i efteråret 2026. Her kan publikum opleve hans storslåede stemme helt tæt på.

Den unge sangskriver har på få år etableret sig som en stærk ny stemme på den danske popscene. Med sangen Roaring Heart fra årets Melodi Grand Prix viste han en mere eftertænksom og moden side af sit musikalske udtryk. Med rødder i Ny Højen ved Vejle og base i København har han taget springet fra tømrerlærling til fuldtidsmusiker. I dag står han med både erfaring, ambition, et klart kunstnerisk ståsted, og en masse nye stærke udgivelser foran sig i resten af 2026.

Lasse Skriver har siden sin start for blot få år siden turneret landet rundt. Han har udgivet en række singler og opbygget et loyalt publikum. Hans musik bevæger sig i det moderne popunivers med fokus på stærke melodier, nærvær og følelser, der rammer bredt uden at miste det personlige afsæt. Netop det nærvær og den fordybelse, Lasse bringer med sin musik, bliver omdrejningspunktet for denne akustiske tour.

Her får Lasses stærke vokal og personlige fortællinger lov til at stå helt i centrum. Publikum kan se frem til en nærværende koncertoplevelse, hvor sangene foldes ud i deres mest ærlige form, og hvor forbindelsen mellem artist og publikum er i fokus.

Praktisk:
Dørene til Gjethuset åbner kl. 19:00.
Koncerten er nummererede siddende.

Hør musikken