Info
Unummererede siddepladser

AAU Foredrag: Med havets kæmper på jagt

Hvaler udgør de største dyr, der nogensinde har levet på Jorden.

Og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr.

De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for, at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr.

I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid. De befinder sig ved havoverfladen, eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til, hvordan de lever. Men ny teknologi med droner og måleudstyr. Det sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi, mens de jager på store dybder langt til havs.

I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande. Og med dybvandskameraer prøver vi at forstå, hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad, mens den jager på mere end 1.000 meters dybde.

Du vil også høre om, hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel, mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten. Og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over, hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.

Praktisk:

Dørene til Gjethuset åbner kl. 18:00

Foredraget starter med velkomst og introduktion kl. 18:45

Unummererede siddepladser

Se flere foredrag her