UldgallerietxGjethuset – Filcolana – Kollektionsfremvisning
Gjethuset og Uldgalleriet står sammen om en inspirerende aften i samarbejde med den danske garnproducent Filcolana.
Aftenen byder på et brag af et modeshow. Vi skal opleve Filcolanas nyeste efterårs- og vinterkollektion, More Women, hvor inspirationen er hentet fra betydningsfulde kvinder gennem tiden.
Her skal vi høre om designernes inspiration til de enkelte designs samt få en kort gennemgang af de teknikker, der er anvendt i modellerne. Aftenen vil have hundrede procent fokus på garn og design med masser af inspiration til den kommende sæsons strikke- og hækleprojekter.
Derudover får vi et spændende indblik i Filcolanas verden. Filcolana vil fortælle om uld og andre fibre, garnproduktion, deres forskellige garnkvaliteter, virksomhedens egne designkollektioner samt samarbejdet med designere.
Filcolanas historie strækker sig tilbage til 1952. I 2009 overtog Nanna Gudmand-Høyer Filcolana, og siden da har hun sammen med sine dygtige medarbejdere drevet virksomheden videre.
Det vil i løbet af aftenen være muligt at se, mærke og prøve modellerne og garnet og efterfølgende holder Uldgalleriet aftenåbnet, så du kan få fingrene i det lækre garn fra Filcolana.
Alle deltagere får udleveret en Filcolana-mulepose samt et eksemplar af lookbooken More Women, som ellers er forbeholdt Filcolanas forhandlere.
Praktisk:
Døre kl. 17:00
Showstart: 18:00
Arrangementet foregår i Gjethuset café, hvor du i løbet af aftenen kan forsyne dig med snacks, kolde & varme drikkevarer.
Efter kollektionsfremvisningen holder Uldgalleriet aftenåbent i butikken for alle deltagere.